BRUDEKJOLER

Skræddersyede brudekjoler er kernen i, hvad vi skaber hos Wichmann Couture. Hver brudekjole designes og sys i tæt samarbejde med dig, så resultatet bliver en unik couture-kjole, der afspejler både din personlighed, din stil og din kropsform.

Siden 1996 har vi haft fornøjelsen af at klæde mange glade brude på til deres store dag. I en årrække designede vi årlige kollektioner af brudekjoler fra vores atelier på Amager Boulevard. I dag fokuserer vi udelukkende på brudekjoler på mål, og vi sætter en ære i den tætte dialog og personlige proces med hver enkelt brud.

Som en del af arbejdet med vores couture brudekjoler begynder vi altid med en prøvemodel i lærred. Det giver mulighed for at justere snit og silhuet, inden kjolen syes op i det endelige stof. Det sikrer, at pasformen bliver præcis, og at kjolen understøtter din naturlige elegance og komfort.

Vi har skabt brudekjoler i alle stilarter, farver og former, både til unge brude og til kvinder, der gifter sig senere i livet. Uanset om du ønsker noget klassisk, romantisk eller helt utraditionelt, hjælper vi dig med at skabe en personlig brudekjole, der passer perfekt til netop dig.

Hos Wichmann Couture får du ikke bare en kjole – du får en oplevelse og et håndværk, der bliver en del af din bryllupsfortælling.