Vi har været ret involveret dels i Holger Blom udstillingen på Museum Skanderborg men også i en Holger Blom Salon som skal foregå i Skuespilhuset den 19. april 2018.

I den forbindelse er vi med i et ”Holger Blom Team” der består dels af museumsfolk fra Museum Skanderborg, forfatteren Marianne Verge, men også af fantastiske kreative sjæle fra Det Kongelige Teater.

Vi holder jævnligt møder omkring projektet – hvor vi taler om hvordan, at vi griber formidling af ”Holger Blom budskabet” an.

Den 9. februar 2018 var vi til møde i Skuespilhuset hvor teatret i deres store tøjarkiv, havde fundet en masse Blom kjoler frem til salonen. Temaet er tøj der ikke decideret er kostumer, dvs. tøj der har haft en funktion i datiden Danmark.

Stativet bugnede af coutureperler og vi valgte 14 ud som bliver udstillet den 19. april.

Der var også en ensom svale – en broderet overdel – som mangler sin kjole. Den har sikkert været en del af et flot aftentoilette – som en dansk meget velklædt dame – har brugt flittigt.

Overdelen blev lidt af den grund valg fra – selvom den er ret flot, og i en kæk bemærkning foreslog vi – at vi da kunne forsøge at lave en underdel der opdaterede looket – altså couturebæredygtighed anno 2018.

Desværre har vi haft så travlt med ordre – at ideen kun har formet sig i hovedet på os! Ikke godt når der kun er lidt over en uge til salonen.

Det åbenlyse ville nok være at lave en hvid underdel – som Holger Blom nok har tænkt sættet, men vi tænker at det nok vil blive for ”damet” og måske få det hele til at se lidt tidstypisk ud. Vores mission er mere at opdatere looket og gøre det nutidigt

Vi har dog fundet ud af – at vores oprindelige ide – med en masser af chiffon eller organza brusende fra en empirlinie (liggende under toppen) – ikke kan nås, også fordi vi ikke har kunnen finde den rigtige nuance sort.

En er for grå – en anden for rød – det er svært at finde den helt dybe sorte – der komplimenterer de sorte perler og velourbåndet.

Nå men følg med her – i kapløb med tiden – vil vi forsøge at lave en kjole – forhåbentlig er den færdig til den 19. april 16.30-18.00 hvor der er gratis

Holger Blom-salon i
SKUESPILHUSETS FOYER • SANKT ANNÆ PLADS 36 • 1250 KBH K

Her er fotos af toppen. Ja alle perler er syet på i hånden! Og nej der er ikke hæftet ende efter hver perle.

Halsudskæring og belægning.

Delbare lynlås midt bag, silkeduchess ægkant brugt som ombuk.

Bagsiden af midt bag.

Forsiden af toppen.

Delbar metallynlås, velour og dråber.

Skuldersøm med tryklåse, bredt sømrum med gennem ærme.

Søm ned gennem ærme.

Bagside af overdelen, masser af tråde, håndkastede sømme.

Bred søm gennem ærme og oplægning.

Delbar lynlås midt bag, velourbånd og perledråber i underkant.

Duchess ombuk og velour og perlekant syet på.

Brystindsnit fra skulder.