Årets kjole 2014, Billed Bladet

Vi er meget stolte over at Billed Bladets læsere har kåret vores kjole til Årets Kjole 2014.

Samarbejdet med Helle er spændende, hyggeligt og rigtig sjovt – vi griner faktisk meget under hele processen!

Samtidig med at Helle er jordnær og sød er hun også en flot repræsentant for Danmark – vi kan kun være stolte!

Vi er meget ydmyge over de flotte udtalelser- 1000 tak.

“Tusind tak til BILLED-BLADETs læsere for prisen for årets flotteste kjole. Den er jeg rigtig glad for og vil straks sende æren videre til de to dygtige skræddere, der har skabt kjolen. Vi har det fineste og hyggeligste samarbejde, hvor vi alle kommer med ideer, indtil jeg står i den færdige kjole,” siger Helle Thorning-Schmidt.

“Kjolen er meget smuk, og man kan se, at det er et lækkert stykke håndværk, som Wichmann Couture har kreeret. Derfor kommer det slet ikke bag på mig, at det netop er denne kjole, der løber med titlen som Årets kjole. Stort tillykke til både Helle Thorning-Schmidt og Wichmann Couture,” siger Annemette Krakau.

Her er link til Billed Bladets pressemeddelelse

 

 

Kjolen er fotograferet lysere end den er i virkeligheden. Her er billeder vi tog af kjolen umiddelbart inden vi afleverede den. Her kan man bedre se farven (som også her fremstår lysere)